onsdag den 27. oktober 2021

Parallellæsning

Skolebiblioteket har en hel række bøger til parallellæsning i fagene tysk, spansk, fransk og engelsk. Hvis du er interesseret i sprog er det en rigtig god ide at læse bøger på originalt sprog, nogle gange kan det være svært, og her er det en god hjælp at have bogen på dansk også. 

Du har muligheden for at blive rigtig god til sprog samtidig med du får en god læseoplevelse. Du kan se et lille udsnit af bøger der kan lånes på skolebiblioteket i folderen her

Eller du kan finde bøger på e-reolen global med login til dit lokale bibliotek.



tirsdag den 26. oktober 2021

Økovenlig folder om litteratur med fokus på økologi

Biblioteket må siges at spille helt ind i tidsåndens tanker om cirkulær økonomi. Ideen om at vi genbruger og deler ressourcer så det ikke bliver en "køb og smid væk" tankegang". 

Det er en dejlig tanke at være frontrunner her, samtidig med at biblioteket også fremmer fx. innovation, ved at sætte materialer og emner sammen på nye måder, lader dig undersøge andre kulturer, folkeslag og tankegange. Gør det muligt at drage paralleller mellem fortid, fremtid og nutid. Samt giver den luksus, at der er mulighed for fordybelse og ro. 

Måske kan nogle af årets SRP- og SSO opgaver komme til at handle om klima og bæredygtighed i forskellige afskygninger...

På vores lille skolebibliotek, i-bogsbibliotek og i databasesamlingen er her mange muligheder for at finde gode emner og cases. Her er et lille udsnit til inspiration i folderen her



tirsdag den 8. juni 2021

Sommerferie læsning 2021

 Hvis du kommer til at savne skolen i din ferie eller du bare får lyst til at læse en rigtig god bog, så kik endelig forbi skolebiblioteket, det er nemlig fyldt af gode læseoplevelser. 

Du kan hente inspiration til nyere bøger her

Inspiration til sommerferie læsning 2021